Spring til indhold

forhandler

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

forhandler fælleskøn

  1. En person, der deltager i en forhandling.
  2. En erhvervsdrivende, der sælger en vare.

Bøjning

Ental ubestemt
en forhandler
Ental bestemt
forhandleren
Flertal ubestemt
forhandlere
Flertal bestemt
forhandlerne

Oversættelser

deltager i forhandling
erhvervsdrivende

Verbum

forhandler

  1. Nutid af at forhandle.