forbløffe

Dansk

Verbum

1. Når man bliver overrasket over noget.

Bøjning

Imperativ forbløf

Infinitiv forbløffe

Præsens forbløffer

Præteritum forbløffede

Præteritum participium har/er forbløffet

Kilder

• “forbløffe” i Den Danske Ordbog

Oversættelser

• Fransk: stupéfier ^(fr), abasourdir ^(fr), ébahir ^(fr)