forbinding

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

forbinding fælleskøn

  1. forbindsstof el.lign. som man lægger omkring en legemsdel et forstuvet led, knoglebrud
  2. det at forbinde en legemsdel el. en såret person

Bøjning

Ental ubestemt
en forbinding
Ental bestemt
forbindingen
Flertal ubestemt
forbindinger
Flertal bestemt
forbindingerne

Synonymer

Kilder