fingur

Færøsk

Etymologi

Fra oldnordisk fingr.

Substantiv

fingur hankøn

1. finger

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	fingur	fingurin	fingrar	fingrarnir
Akkusativ	fingur	fingurin	fingrar	fingrarnar
Dativ	fingri	fingrinum	fingrum	fingrunum
Genitiv	fingurs	fingursins	fingra	fingranna

Beslægtede ord og fraser

aftastifingur fremstifingur grøðifingur klomburfingur klótufingur

lekifingur lítlifingur longutong tummil tummilfingur

Kilder

finguri Føroysk orðabók

Islandsk

Substantiv

fingur hankøn

1. finger

Etymologi

Fra oldnordisk fingr.