føn

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

Fra tysk Föhn.[1]

Substantiv

føn fælleskøn

  1. En varm vind på læsiden af et bjerg.
  2. Et håndapparat der blæser varm luft.
  3. Føntørring.

Bøjning

Ental ubestemt
en føn
Ental bestemt
fønen
Flertal ubestemt
føner
Flertal bestemt
fønerne

Oversættelser

vind
apparat

Kilder