ezman

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *lales.

Beslægtet med dansk tunge.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /ɜzˈmʌːn/

Substantiv

ezman (ازمان) hankøn

1. tunge, sprog

   ezmanê dayê

   modersmål

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Azmàn” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 178
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “ازمان ezman” / “زمان ziman” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 7 / s. 224
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “زِمٰانْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 130