epifyt
Dansk
Substantiv
epifyt fælleskøn
- plante, der ikke gror i jorden, men på andre planter, uden dog at være en snylter, der suger næring fra værtsplanten
Bøjning
|
Ental ubestemt en epifyt |
Ental bestemt epifytten |
Flertal ubestemt epifytter |
Flertal bestemt epifytterne |
Oversættelser
|
|
|
Kilder
Svensk
Substantiv
epifyt fælleskøn
Bøjning
| Bøjning af epifyt | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | epifyt | epifyten | epifyter | epifyterna |
| Genitiv | epifyts | epifytens | epifyters | epifyternas |
Kilder
- „epifyt“ i Lexin