ejendel

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

ejendel fælleskøn

  1. En genstand, der er ejet af nogen.

Bøjning

Ental ubestemt
en ejendel
Ental bestemt
ejendelen
Flertal ubestemt
ejendele
Flertal bestemt
ejendelene

Se også

Kilder