einfallen

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

ein- +‎ fallen[1]

Udtale

Verbum

einfallen

  1. at styrte sammen
  2. at gøre indfald
  3. at falde ind

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
falle ein/præteritum: fiel ein haben eingefallen einfallend


Kilder

  1. einfallen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache