eiga

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Færøsk

Substantiv

eiga hunkøn

  1. eje
  2. ejendom

Etymologi

Fra oldnordisk eiga.

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ eiga eigan eigur eigurnar
Akkusativ eigu eiguna eigur eigurnar
Dativ eigu eiguni eigum eigunum
Genitiv eigu eigunnar eiga eiganna

Synonymer

Verbum

eiga

  1. eje
  2. føde

Etymologi

Fra oldnordisk eiga.

Kilder

eigai Føroysk orðabók