edikt

Dansk

Etymologi

Fra latin edictum (“‘påbud’”).

Substantiv

edikt intetkøn

1. (fremmedord) en offentlig bekendtgørelse

Bøjning

Ental ubestemt et edikt

Ental bestemt ediktet

Flertal ubestemt edikter

Flertal bestemt edikterne

Oversættelser

Engelsk: edict (en) Fransk: édit (fr) Ido: edikto (io)

Spansk: edicto (es) Svensk: edikt  (sv) intetkøn, dekret  (sv) intetkøn, förordning  (sv) fælleskøn, påbud  (sv) intetkøn Tysk: Edikt (de)

Kilder

• "edikt" i Den Danske Ordbog