didan

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *tent.

Beslægtet med oldgræsk ὀδούς (odoús), latin dens, sanskrit दत् (dát), persisk دندان (dandân), armensk ատամ (atam), litauisk dantìs, walisisk dant, dansk tand, engelsk tooth, tysk Zahn.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /dɘˈdʌːn/

Substantiv

didan (ددان) hankøn

1. tand

   didan çirikandin

   at skære tænder

   didan çeqandin

   at klapre tænder

   didan bi deranîn

   at trække tænder ud

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Dedàn” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 129
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “دران diran” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 177
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “دِدٰانْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 105