didan

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med dansk tand.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /dɘˈdʌːn/

Substantiv

ددان didan hankøn

1. tand

   ددان چركاندن

   didan çirikandin

   at skære tænder

   ددان چقاندن

   didan çeqandin

   at klapre tænder

   ددان بدرانین

   didan bi deranîn

   at trække tænder ud

   ددانین من دایشن

   Didanên min diêşin.

   Jeg har ondt i tænderne.

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Dedàn”, i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Sacra Congregazione di Propaganda Fide
• Jaba, Auguste; Justi, Ferdinand (1879), “ددان didan”, “دران diran”, “دندان”, i Dictionnaire kurde-français, Sankt Petersborg: Académie impériale des sciences
• یوسف ضیاء الدین پاشا الخالدی (1892), “دِدٰانْ”, “دِنْدٰان”, i الهدیة الحمیدیة فی اللغة الكردیة, Istanbul: شركت مرتبیه مطبعه‌سی