didan

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *tent.

Beslægtet med oldgræsk ὀδούς (odoús), latin dens, sanskrit दत् (dát), persisk دندان (dandân), armensk ատամ (atam), litauisk dantìs, walisisk dant, dansk tand, engelsk tooth, tysk Zahn.

Udtale

• (Bohtan) IPA:  /dɘˈdʌːn/

Substantiv

didan (ددان) hankøn

1. tand

   didan çerikandin

   skære tænder

   didan çeqandin

   klapre tænder