dil

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *kir.

Beslægtet med dansk hjerte.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /dɘl/

Substantiv

dil (دل) hankøn

1. hjerte

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Del” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 125
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “دل dil” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 187
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “دِلْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 111

Tyrkisk

Substantiv

dil (flertal diller)

1. tunge
2. sprog