denken

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Nederlandsk

Udtale

Verbum

denken

  1. at tænke
  2. at mene

Bøjning

Lang tillægsform denkend
Førnutid hebben gedacht
Bydemåde denk(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid denk denkt denkt denken
Datid dacht dacht dacht dachten

Kilder

  • denken“ i vanDale woordenboek

Luxembourgsk

Etymologi

Fra oldhøjtysk denken.

Verbum

denken

  1. at tænke
  2. at mene

Kilder

  • denken“ i Luxemburger Wörterbuch


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk thenken.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈdɛŋkn̩/

Verbum

denken

  1. at tænke
  2. at mene

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
denk/præteritum: dachte haben gedacht denkend


Kilder

  1. denken“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache