dúfa
Islandsk
Etymologi
Fra oldnordisk dúfa.
Substantiv
dúfa f (flertal dúfur)
Bøjning
| Bøjning | Ental | Flertal | ||
| Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
| Nominativ | dúfa | dúfan | dúfur | dúfurnar |
| Akkusativ | dúfu | dúfuna | dúfur | dúfurnar |
| Dativ | dúfu | dúfuni | dúfum | dúfunum |
| Genitiv | dúfu | dúfunnar | dúfna | dúfnanna |
Kilder
Icelandic Online Dictionary and Readings „dúfa “
Oldnordisk
Substantiv
dúfa hunkøn