Spring til indhold

dédaigneur

Fra Wiktionary

Fransk

Etymologi

Af dédaigner

Substantiv

Ental Flertal
Hankøn dédaigneur
IPA: (hjælp/de.dɛ.ɲœʁ/
dédaigneurs
IPA: (hjælp/de.dɛ.ɲœʁ/
Hunkøn dédaigneuse
IPA: (hjælp\de.dɛ.ɲøz\
dédaigneuses
IPA: (hjælp\de.dɛ.ɲøz\

dédaigneur hankøn (flertal dédaigneurs)

  1. foragter

Udtale

  • IPA:  /de.dɛ.ɲœʁ/