courtier

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Engelsk[redigér]

Substantiv[redigér]

courtier

  1. hofmand
  2. person som smigrer for at opnå noget

Udtale[redigér]

  • IPA:  [kʊɹ.ti.ɚ]


Fransk[redigér]

Substantiv[redigér]

courtier hankøn

  1. mægler

Udtale[redigér]

  • IPA:  kuʁtje]