chans

Svensk

Etymologi

Fra fransk chance.

Udtale

• IPA: /ɧaŋs/

Substantiv

chans fælleskøn

1. chance

Bøjning

Bøjning af chans	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	chans	chansen	chanser	chanserna
Genitiv	chans	chansens	chansers	chansernas

Kilder

chans i Svenska Akademiens ordbok