buss

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Estisk

Substantiv

buss

  1. (køretøj) bus


Norsk

Etymologi

Fra engelsk bus.[1]

Udtale

Substantiv

buss hankøn

  1. (køretøj) bus

Bøjning

Bokmål
Ental ubestemt
en buss
Ental bestemt
bussen
Flertal ubestemt
busser
Flertal bestemt
bussene


Nynorsk

Substantiv

buss hankøn

  1. (køretøj) bus

Bøjning

Nynorsk
Ental ubestemt
ein buss
Ental bestemt
bussen
Flertal ubestemt
bussar
Flertal bestemt
bussane

Kilder

  1. buss“ i Nynorskordboka og Bokmålsordboka
  • buss“ i LEXIN Bokmålsordbok
  • buss“ i LEXIN Nynorskordbok


Svensk

Udtale

Adjektiv

buss

  1. venskabelig, kammeratlig, som en god ven
    att vara buss med någon

Beslægtede ord og fraser

Interjektion

  1. opfordring til hund at anfalde
    buss på tjuven!

Substantiv

buss fælleskøn

  1. en bus (køretøj)
    kommer inte bussen snart?
  2. en bus (ledning i computer)
  3. en (gammel) soldat, en sømand
  4. en portion af skråtobak
    han spottade ut bussen som han hade tuggat på

Bøjning

Bøjning af buss Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ buss bussen bussar bussarna
Genitiv buss bussens bussars bussarnas

Beslægtede ord og fraser

Kilder