budíček

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tjekkisk

Etymologi

Formindskelsesform af budík.[1]

Udtale

Substantiv

budíček hankøn

  1. lille vækkeur
  2. højt signal til at vække

Bøjning

Kilder

  1. budíček“ i Internetová jazyková příručka