bricolage

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Engelsk

Substantiv

bricolage

  1. (ubøjeligt) det at bygge med de forhåndenværende materialer
  2. noget der er bygget af forhåndenværende materialer


Fransk

Substantiv

Ental Flertal
bricolage bricolages
IPA: (hjælp/bʁi.ko.la.ʒ/

bricolage hankøn (flertal bricolages)

  1. gør-det-selv

Se også