bricolage
Engelsk
Substantiv
bricolage
- (ubøjeligt) det at bygge med de forhåndenværende materialer
- noget der er bygget af forhåndenværende materialer
Fransk
Substantiv
| Ental | Flertal |
|---|---|
| bricolage | bricolages |
| IPA: (hjælp) /bʁi.ko.la.ʒ/ | |
bricolage hankøn (flertal bricolages)