branden

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

branden fælleskøn

  1. Ental bestemt form af brand.

Nederlandsk

Udtale

Verbum

branden

  1. at brænde

Bøjning

Lang tillægsform brandend
Førnutid hebben gebrand
Bydemåde brand(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid brand brandt brandt branden
Datid brandde brandde brandde brandden

Kilder

  • branden“ i vanDale woordenboek