branden

Dansk

Substantiv

branden fælleskøn

1. Ental bestemt form af brand.

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /brɑndə(n)/

Verbum

branden

1. at brænde

Bøjning

Lang tillægsform	brandend
Førnutid	hebben gebrand
Bydemåde	brand(t)
	ik	jij/je, u	hij, zij/ze, het	wij/we, jullie, zij/ze
Nutid	brand	brandt	brandt	branden
Datid	brandde	brandde	brandde	brandden

Kilder

• „branden“ i vanDale woordenboek