Spring til indhold

bondgenoot

Fra Wiktionary

Nederlandsk

Substantiv

bondgenoot hankøn

  1. forbundsfælle
  2. allieret

Bøjning

Best. Ental
de bondgenoot
Ental diminutiv
bondgenootje
Flertal
bondgenoten
Flertal diminutiv
bondgenootjes

Kilder