bluten

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Tysk

Etymologi

Verbificering af substantivet Blut.[1]

Udtale

  • IPA:  /ˈbluːtn̩/

Verbum

bluten

  1. at bløde

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
blut/præteritum: blutete haben geblutet blutend


Kilder

  1. bluten“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache