blamage

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

blamage fælleskøn

  1. bommert, skamplet

Bøjning

Ental ubestemt
en blamage
Ental bestemt
blamagen
Flertal ubestemt
blamager
Flertal bestemt
blamagerne

Oversættelser

  1. Engelsk: blemish (en)
  2. Tysk: Blamage (de)