blamage

Dansk

Substantiv

blamage fælleskøn

1. bommert, skamplet

Bøjning

Ental ubestemt en blamage

Ental bestemt blamagen

Flertal ubestemt blamager

Flertal bestemt blamagerne

Oversættelser

1. Engelsk: blemish ^(en)
2. Tysk: Blamage ^(de)