bjergbestigning

Dansk

Substantiv

bjergbestigning fælleskøn

1. Det at klatre og vandre i bjerge. Evt. som sport.

Bøjning

Ental ubestemt en bjergbestigning

Ental bestemt bjergbestigningen

Flertal ubestemt bjergbestigningerne

Flertal bestemt bjergbestigningerne

Beslægtede ord og fraser

• bjergbestiger

Kilder

• "bjergbestigning" i Den Danske Ordbog

Oversættelser

Engelsk: mountaineering (en) Finsk: vuorikiipeily (fi) Fransk: alpinisme (fr) hankøn, escalade (fr) hunkøn Nederlandsk: alpinisme (nl)

Norsk: alpinklatring (no) Svensk: bergsbestigning (sv) Tysk: Bergsteigen (de)