bitten

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk bitten.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈbɪtən̩/

Verbum

bitten

  1. at bede (spørge om hjælp)

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
bitt/præteritum: bat haben gebeten bittend


Kilder

  1. bitten“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache