bidronning

Dansk

Substantiv

bidronning fælleskøn

1. En bi af hunkøn, der som den eneste frugtbare hun i en bifamilie lægger æg.

Bøjning

Ental ubestemt en bidronning

Ental bestemt bidronningen

Flertal ubestemt bidronninger

Flertal bestemt bidronningerne

Beslægtede ord og fraser

• arbejder
• drone