betrunken

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Participium perfektum af betrinken.[1]

Udtale

Adjektiv

positiv komparativ superlativ
betrunken - -


betrunken

  1. fuld (beruset)

Kilder

  1. betrunken“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache