besynderlighed

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

besynderlig +‎ -hed

Substantiv

besynderlighed fælleskøn

  1. noget der er besyndeligt

Bøjning

Ental ubestemt
en besynderlighed
Ental bestemt
besynderligheden
Flertal ubestemt
besynderligheder
Flertal bestemt
besynderlighederne

Synonymer

Kilder