Spring til indhold

bestrijding

Fra Wiktionary

Nederlandsk

Substantiv

bestrijding hunkøn

  1. bekæmpelse
  2. bestridelse
  3. kamp

Bøjning

Best. Ental
de bestrijding
Ental diminutiv
 ―
Flertal
bestrijdingen
Flertal diminutiv
 ―