berg

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Nederlandsk

Udtale

Substantiv

berg hankøn

  1. (geografi) bjerg
  2. (stor mængde af ting) bjerg

Bøjning

Best. Ental
de berg
Ental diminutiv
(bergje)
Flertal
bergen
Flertal diminutiv
(bergjes)

Kilder

  • berg“ i vanDale woordenboek


Svensk

Udtale

Substantiv

berg intetkøn

  1. et bjerg (stor bakke)
  2. et bjerg (stor mængde af ting)
  3. (utællelig) grundfjeld, urfjeld

Bøjning

Bøjning af berg Ental Flertal
intetkøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ berg berget berg bergen
Genitiv bergs bergets bergs bergens

Beslægtede ord og fraser

Kilder