baran

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med persisk باران (bârân).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /bʌːˈɾʌːn/

Substantiv

baran (باران) hunkøn

1. regn

   Baran dibarit.

   Det regner.

   Baran barî.

   Det har regnet.

   Baran tê.

   Der kommer regn.

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Baran” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 214
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “باران baran” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 33
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “بٰارٰانْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 42