böjning
Svensk
Substantiv
böjning fælleskøn
- en bøjning (grammatik)
Bøjning
| Bøjning af böjning | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | böjning | böjningen | böjningar | böjningarna |
| Genitiv | böjnings | böjningens | böjningars | böjningarnas |