böjning

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Svensk

Substantiv

böjning fælleskøn

  1. en bøjning (grammatik)

Bøjning

Bøjning af böjning Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ böjning böjningen böjningar böjningarna
Genitiv böjnings böjningens böjningars böjningarnas

Beslægtede ord og fraser

Kilder