avêhtin

Kurdisk

Udtale

• (Bohtan) IPA: /ʌːveːhˈtɘn/

Verbum

avêhtin (آڤیهتن) (rod -avêj-)

1. kaste, smide, skyde, udsende

   Ez tavêjim; tû tavêjî; ew tavêjit; em tavêjîn; hon tavêjin; ew tavêjin.

   Jeg kaster; du kaster; han/hun/den/det kaster; vi kaster; I kaster; de kaster.

   Ez navêjim; tû navêjî; ew navêjit; em navêjîn; hon navêjin; ew navêjin.

   Jeg kaster ikke; du kaster ikke; han/hun/den/det kaster ikke; vi kaster ikke; I kaster ikke; de kaster ikke.

   Min avêt; te avêt; wî/wê avêt; me avêt; we avêt; wan avêt.

   Jeg kastede; du kastede; han/hun/den/det kastede; vi kastede; I kastede; de kastede.

   Min navêt; te navêt; wî/wê navêt; me navêt; we navêt; wan navêt.

   Jeg kastede ikke; du kastede ikke; han/hun/den/det kastede ikke; vi kastede ikke; I kastede ikke; de kastede ikke.

   Bavê; bavên.

   Kast du; kast I.

   Mavê; mavên.

   Kast du ikke; kast I ikke.

   tîr u kevan avêhtin

   at skyde med bue og pil

Substantiv

avêhtin (آڤیهتن) hunkøn

1. kast, skud, udskydning

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “اڤیتن ,هاڤیتن awitin, hawitin” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 16