aller

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Fransk

Etymologi

Fra vulgærlatin alāre. Præsensbøjninger har oprindelse i latin vādere. Futurum- og konditionalisbøjninger har oprindelse i latin īre.

Udtale

(fil)

  • IPA: /a.le/, X-SAMPA: /a.le/

Homofoner

  • allé, allés, allée, allées, allez, allai

Verbum

aller

  1. (intransitiv) at tage til
    • Je vais à Copenhague.
      Jeg tager til København.
  2. (auxiliær) at være på vej til, at snart skulle; beskriver en situation inden for en nær fremtid
    • Il allait rendre visite à sa famille.
      Han skulle snart besøge sin familie.

Konjugation