aller

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Fransk

Etymologi

Fra vulgærlatin alāre. Præsensbøjninger har oprindelse i latin vādere. Futurum- og konditionalisbøjninger har oprindelse i latin īre.

Udtale

  • (fil)

  • IPA: /a.le/, X-SAMPA: /a.le/
  • Homofoner

    • allé, allés, allée, allées, allez, allai

    Verbum

    aller

    1. (intransitiv) at tage til
      • Je vais à Copenhague.
        Jeg tager til København.
    2. (auxiliær) at være på vej til, at snart skulle; beskriver en situation inden for en nær fremtid
      • Il allait rendre visite à sa famille.
        Han skulle snart besøge sin familie.

    Konjugation