alleen

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

  1. Ental bestemt form af alle.


Nederlandsk

Udtale

Adjektiv

alleen, kun prædikativ

  1. alene
    Die moeder laat dat kind alleen.
    Moderen forlader barnet alene.

Adverbium

alleen

  1. (mådebiord) alene
    niet alleen … maar ook
    ikke alene … men også

Kilder

  • alleen“ i vanDale woordenboek