adel

Dansk

Etymologi

Fra nedertysk adel oprindelig (fornem) slægt, beslægtet med oldnordisk aðal egenskab og med ædel.

Substantiv

adel fælleskøn

1. En adel, er de mennesker der er adelige.

Bøjning

Ental ubestemt en adel

Ental bestemt adelen el. adlen

Flertal ubestemt -

Flertal bestemt -

Oversættelser

Engelsk nobility  (en) Finsk aateli  (fi) Fransk noblesse  (fr) hunkøn

Svensk adel  (sv) fælleskøn Tysk Adel  (de) hankøn

Kilder

• “adel” i Den Danske Ordbog