Spring til indhold

accent

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

accent fælleskøn

  1. En fremmedartet udtale af et sprog.
    Folk der først lærer dansk som voksne har ofte en udenlandsk accent.
  2. Tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen fx tegnet over é i allé.

Bøjning

Ental ubestemt
en accent
Ental bestemt
accenten
Flertal ubestemt
accenter
Flertal bestemt
accenterne

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

fremmedartet udtale
accenttegn