kalabalik

Svensk

Substantiv

kalabalik fælleskøn

1. en tumult, uorden, kaos

Bøjning

Bøjning af kalabalik	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	kalabalik	kalabaliken	kalabaliker	kalabalikerna
Genitiv	kalabaliks	kalabalikens	kalabalikers	kalabalikernas

Kilder

• kalabalik i Svenska Akademiens ordbok