Brugerdiskussion:Sarrus

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

For tidligere diskussioner, se arkivet.

Siden med definitioner på e.g. -decl- ?[redigér]

Hej Sarrus,
tak for velkomsten :-).
Hvor finder jeg den danske side med listen over skabeloner, etc.? Jeg har brug for at vide, om der findes en underkategori til bøjningsdelen i en artikel: {{-decl-}} ? B Lemeukx 1. jan 2017, 16:56 (UTC)

Jeg plejer at bruge Bruger:Sarrus/indhold, som "skabelon". Ellers er der Wiktionary:Skabeloner. Jeg ved dog ikke, om den er opdateret.
- Sarrus (db) d. 1. jan 2017, 17:00 (UTC)
Tak, det var Wiktionary:Skabeloner jeg søgte. Nogle underliggende skabeloner bruger overskrift niv-4 (Udtryk, Eksempler, Etymologi) mens de allerfleste bruger niv-3. Er det mon en fejl på de der bruger niv-4???; B Lemeukx 1. jan 2017, 17:12 (UTC)
  • Jeg er kommet overens med mig selv, at der må være meningen med de to forskellige niveauer. Efter min ændring flugter godt nok alle overskrifter i artiklen hund på samme niveau, men det må være med mening at nogle går et niveau ned (Udtale, Bøjning, Synonymer, etc). Jeg har rettet tilbage.
  • Din liste på Bruger:Sarrus/indhold er rigtigt fin til mange formål. Jeg har bogmærket den :-) B Lemeukx 1. jan 2017, 17:23 (UTC)
Og et godt nyt år :-).

Fjernelse af interwiki[redigér]

Hej Sarrus. Jeg kan se at du fjernede interwiki fra helpi. Jeg ved ikke hvorfor Bruger:Dipsacus fullonum bot ikke gjorde det. Hvordan fandt du siden, og kender du flere sider som er sprunget over? Jeg kan evt. lede efter flere iw i hovednavnerummet i næste databasedump. Mvh. Dipsacus fullonum (diskussion) 5. maj 2017, 13:14 (UTC)

Jeg er ikke stødt på flere eksempler. Jeg (gen)fandt den via notifikationssystemet. Hvis du har lyst, kan du jo overveje at blive aktiv her på stedet, mens du holder pause på dawiki :-).
- Sarrus (db) d. 5. maj 2017, 13:39 (UTC)
Jeg overvejer skam at blive aktiv. Jeg har bemærket at meget af det som står om hvert enkelt opslagsord på de forskellige udgaver af Wiktionary er meget ens (ordklasser, bøjningsformer, alternative stavemåder osv. er eller bør være de samme) og tænkt på om man kan lave halv- eller helautomatisk import af oplysninger fra andre Wiktionaryer. Jeg har også bemærket at der er planer om i fremtidigen at flytte nogle af disse ting til Wikidata, og tænker på deltage i arbejdet med både at gøre og udnytte dette. Mvh. Dipsacus fullonum (diskussion) 5. maj 2017, 22:13 (UTC)
Præcisering: Du må for den sags skyld også gerne være aktiv både her og på dawiki, hvis det skulle være :-).
- Sarrus (db) d. 6. maj 2017, 07:26 (UTC)

Hjælpeverbum til danske verber[redigér]

Hej Sarrus,

Tak for dit vedholdende arbejde heromkring. Jeg er dog uenig i noget du gør, nemlig at du, når du angiver et dansk verbums bøjning, tilsyneladende konsekvent giver har/er som femte argument. Formålet må vel være at angive nutidsformen af hjælpeverbet, altså det som sammen med præteritum participium danner perfektum, som er har for de fleste og er i nogle tilfælde? Selvfølgelig kan man til den første slags verber bruge form af være, men så danner man jo i stedet passiv. Som modersmålstalende forstår jeg hvad du mener, men en skråstreg kunne meget let tolkes som om, de to er gensidigt udskiftelige, hvilket de som bekendt kun er i ganske få tilfælde, såsom (og selv i de tilfælde er der som regel forskelle i betydning; han er gået = "han har forladt et sted", han har gået = "han har udført den handling at gå").__Gamren (diskussion) 12. maj 2017, 18:56 (UTC)

Var det muligt, at du kunne oversætte "præteritum participium" og "perfektum"? Hvad er det du kalder et hjælpeverbum? Er/har? Man kan da både sige "er navngivet" og "har navngivet" f.eks. At det betyder noget forskelligt er vel ligegyldigt?
- Sarrus (db) d. 12. maj 2017, 19:04 (UTC)
Det er slet ikke ligegyldigt. Jeg ved ikke, hvilket sprog du vil have mig til at oversætte de ord til, men præteritum participium, også kendt som kort tillægsform, er en bøjningsform der bruges til at danne førdatid og førnutid - også kendt som hhv. pluskvamperfektum og perfektum - sammen med hhv. datid eller nutid af et hjælpeverbum, enten have eller være alt efter ordet. For de fleste ords tilfælde er hjælpeverbet have:
Han har spist, De har købt tøj, Hun havde råbt, Jeg har været høj

Nogle få ord har hjælpeverbet være:

Hun er skredet, De var blevet sure, Nu er jeg kommet

De, der lærer sproget, har brug for at vide hvilket hjælpeverbum et verbum har for korrekt at kunne danne de sammensatte tider jeg omtalte ovenfor; hvis de tror blive har hjælpeverbet have vil de sige "Jeg har blevet grim", og hvis de tror spise har være som hjælpeverbum vil de sige "Han er spist" når de mener "Han har spist", og det kan vi jo heller ikke have. Det er fuldstændig på samme måde på tysk, med sein og haben.__Gamren (diskussion) 13. maj 2017, 17:30 (UTC)

Det sprog, jeg bad dig oversætte det til, er dansk. Det er ikke alle, der forstår alle de latinske betegnelser. Du må i det hele taget gerne skrue ned for fagsproget :-). Når det er sagt, forstår jeg ikke, hvad problemet er. Er problemet, at der står både "har" og "er"? I givet fald er jeg ikke enig i, at det er et problem. Man kan både sige "er spist" og "har spist". Det betyder to forskellige ting, men de bør begge dækkes ind. Wiktionary er vel ikke en begynderbog i grammatik, men en ordbog, der blandt andet angiver bøjningsformer. En trykt ordbog forudsætter også visse kundskaber. Man kan heller ikke i en trykt ordbog se, hvordan man formulerer sig i sætninger. Så skal man have fat i en parlør. En ordbog angiver stavemåde, bøjninger, ordklasse, køn og etymologi.
- Sarrus (db) d. 14. maj 2017, 15:01 (UTC)
Naturligvis er jeg enig i, at vi er en ordbog, ikke en grammatikbog; men fra dette udgangspunkt følger jeg en anden tankesti og når en helt anden konklusion. Det er rimeligt at antage, at læseren ved, at de her tider bliver konstrueret forskelligt alt efter verbet; men man kan ikke på forhånd regne ud, hvilket hjælpeverbum et bestemt verbum tager, så den slags partikulære betragtninger må falde ind under ordbogens regi. Hvis trykte ordbøger ikke angiver hjælpeverbum, er det for at spare plads; Den Danske Ordbog angiver dem. En parlør er noget helt andet.
En fuldkommen tilsvarende situation finder sted på tysk, og Bruger:Bedsten angiver da også troligt hjælpeverbum, se f.eks. einbrechen, sein, kommen, haben.__Gamren (diskussion) 14. maj 2017, 16:49 (UTC)
Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvilken ændring, du ønsker, men hvis det skal diskuteres mere, bør det foregå på Wiktionary:Landsbybrønden og ikke på en tilfældig brugerdiskussion.
- Sarrus (db) d. 14. maj 2017, 18:50 (UTC)