ørering

Dansk

Etymologi

øre +‎ ring

Substantiv

ørering fælleskøn

1. Et smykke, beregnet til at hænge i ørerne.

Bøjning

Ental ubestemt en ørering

Ental bestemt øreringen

Flertal ubestemt øreringe

Flertal bestemt øreringene

Oversættelser

Engelsk: earring (en) Fransk: boucle d'oreille (fr) Græsk: σκουλαρίκι (el) Italiensk: orecchino (it) Kurdisk: guhar (ku) hankøn Nederlandsk: oorring (nl)

Polsk: kolczyk (pl) hankøn Portugisisk: brinco (pt) Russisk: серьга (ru) Spansk: pendiente (es) Svensk: örhänge (sv) Tysk: Ohrring (de)