ørering

Dansk

Etymologi

øre +‎ ring

Substantiv

ørering fælleskøn

1. Et smykke, beregnet til at hænge i ørerne.

Bøjning

Ental ubestemt en ørering

Ental bestemt øreringen

Flertal ubestemt øreringe

Flertal bestemt øreringene

Oversættelser

Engelsk: earring  (en) Fransk: boucle d'oreille  (fr) Græsk: σκουλαρίκι  (el) Italiensk: orecchino  (it) Kurdisk: gohar (ku) hankøn Nederlandsk: oorring  (nl)

Polsk: kolczyk  (pl) hankøn Portugisisk: brinco  (pt) Russisk: серьга  (ru) Spansk: pendiente  (es) Svensk: örhänge  (sv) Tysk: Ohrring  (de)