çuwîn

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med sanskrit च्यवते (cyávate).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /t͡ʃʰuˈwiːn/

Verbum

çuwîn (چوین) (rod -ç-)

1. gå, tage, rejse, køre, sejle, flyve, bevæge sig til et sted eller aktivitet

   Ez diçim; tû diçî; ew diçit; em diçîn; hon diçin; ew diçin.

   Jeg går; du går; han/hun/den/det går; vi går; I går; de går.

   Ez naçim; tû naçî; ew narit; em naçîn; hon naçin; ew naçin.

   Jeg går ikke; du går ikke; han/hun/den/det går ikke; vi går ikke; I går ikke; de går ikke.

   Ez çom; tû çuwî; ew ço; em çuwîn; hon çon; ew çon.

   Jeg gik; du gik; han/hun/den/det gik; vi gik; I gik; de gik.

   Ez neçom; tû neçuwî; ew neço; em neçuwîn; hon neçon; ew neçon.

   Jeg gik ikke; du gik ikke; han/hun/den/det gik ikke; vi gik ikke; I gik ikke; de gik ikke.

   Here; herin.

   Gå du; gå I.

   Meçe; meçin.

   Gå du ikke; gå I ikke.

   Da biçîn!

   Lad os komme af sted!

   bi peyayî çon

   at gå til fods

   bi suwarî çon

   at ride på hesteryg

   bi behrî çon

   at rejse ad søvejen

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Ciúm” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 89
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “چوین ,چون tchoun, tchouin” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 134
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “چُۆنْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 84