ære

Dansk

Substantiv

ære fælleskøn

1. anseelse og værdighed

Bøjning

ære fælleskøn (bestemt form æren, bruges ikke i flertal)

Oversættelser

Kurdisk: namûs  (ku) Engelsk: honour  (en) Esperanto: honoro (eo) Fransk: honneur  (fr) Luxembourgsk: Éier  (lb) Nederlandsk: eer  (nl)

Svensk: ära  (sv) Tysk: Ehre  (de) Vestfrisisk: eare  (fy)

Kilder

• "ære" i Den Danske Ordbog

Verbum

ære

1. Af vise nogen eller noget ære.

Bøjning

Imperativ ær

Infinitiv ære

Præsens ærer

Præteritum ærerede

Perfektum har/er æret

Kilder

• "ære²" i Den Danske Ordbog