ärgern

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk argorōn.[1]

Udtale

Verbum

(sich) ärgern

  1. at ærgre sig (over)
    Ich ärgere mich.
    Jeg ærgrer mig.

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
ärger/præteritum: ärgerte haben geärgert ärgernd


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. ärgern“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache