vante

Dansk

Et par strikkede vanter

Substantiv

vante fælleskøn

1. En beklædningsgenstand, der dækker hånden og fingrene, så man ikke fryser, når man er udenfor om vinteren. Har ét rum til tommelfingeren og ét rum til de øvrige fingre.

Bøjning

Ental ubestemt en vante

Ental bestemt vanten

Flertal ubestemt vanter

Flertal bestemt vanterne

Beslægtede ord og fraser

• handske

Synonymer

• luffe

Oversættelser

Engelsk: mitten  (en) Fransk: moufle (fr) hunkøn, mitaine  (fr) hunkøn

Nederlandsk: want (nl) Tysk: Fäustling (de) hankøn

Adjektiv

vante

1. Flertal af vant.

Kilder

• "vante" i Den Danske Ordbog