torden

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Udtale

  • IPA: /tordən/, ˈtˢoɐ̯d̥n̩]

Substantiv

torden fælleskøn

  1. En lyd, der dannes ved en elektrisk udladning i atmosfæren.
    Et lyn efterfølges altid af torden.
  2. Tordenvejr.

Beslægtede ord

Bøjning


Oversættelser