lyd

Dansk

Substantiv

lyd fælleskøn

1. Akustiske svingninger gennem luft, der kan høres med et øre.

Bøjning

Ental ubestemt en lyd

Ental bestemt lyden

Flertal ubestemt lyde

Flertal bestemt lydende

Oversættelser

• Engelsk: sound ^(en)
• Finsk: ääni ^(fi)
• Svensk: ljud ^(sv)

Verbum

lyd

1. Bydemåde at at lyde (lystre)

Bøjning

Imperativ lyd

Infinitiv lyde

Præsens lyder

Præteritum lydt

Perfektum har/er lydt