revisor

Dansk

Etymologi

Fra italiensk revisore (“‘gense’”), fra latin revidere.

Substantiv

1. En person der undersøger regnskaber og afstemmer deres gyldighed, ved at påtegne regnskabet, og også fremlægger tvivlsomme punkter.

Bøjning

    Bøjning af „revisor“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	revisor	revisoren	revisorer	revisorerne
genitiv	revisors	revisorens	revisorers	revisorernes

Beslægtede ord og fraser

• revidere
• revision
• statsrevisor

Oversættelser

Nederlandsk: revisor (nl) fælleskøn Svensk: revisor (sv) fælleskøn

Tysk: Prüfer (de) hankøn, Revisor  (de) hankøn, Revisorin  (de) hunkøn, Wirtschaftsprüfer  (de) hankøn, Wirtschaftsprüferin  (de) hunkøn

Kilder

• “revisor” i Ordbog over det danske Sprog
• "revisor" i Den Danske Ordbog

Nederlandsk

Etymologi

Fra revidēre (“gense”) +‎ -or (“den handlende person”), altså genséer (herziener).

Substantiv

1. En person der undersøger regnskaber og afstemmer deres gyldighed, ved at påtegne regnskabet.
2. En person der genlæser tekster, korrektør.
3. En person der gennemlæser bibelfortælleringer.

Bøjning

Best. Ental de revisor

Ental diminutiv  ―

Flertal revisoren

Flertal diminutiv  ―

Synonymer

• corrector
• herziener
• controleur

Underbegreb

• bedrijfsrevisor

Beslægtede ord og fraser

• inspecteur

Afledte termer

• revisoraat

Spansk

Substantiv

1. En kontrollør.

Synonymer

• inspector